Skip to content

Demo: Bliv klog på Tabular Editor

Er du bruger af Power BI, eller arbejder du med datamodellering i Analysis services? Så se med, når Daniel Otykier giver en grundig indføring i sit værktøj Tabular Editor. Det er fire timers læring, der kan spare dig for utallige timers arbejde.
14. april 2020 Magnus Tugwell Laursen

twoday kapacitys arkitekt og Microsoft Data Platform MVP, Daniel Otykier, har givet fire live demoer i hans værktøj Tabular Editor til siden powerbi.tips. Demoerne ligger klar til, at du kan dykke ned i dem herunder.

Hvad er Tabular Editor?

Tabular Editor er et open source-værktøj, der nemt og hurtigt lader dig manipulere og administrere målinger, beregnede kolonner, visning af mapper, perspektiver og oversættelser i Power BI datamodeller samt Analysis Services Tabular modeller (fra Compatibility Level 1200 og fremefter). Læs mere om Tabular Editor – og download værktøjet – her.

Indhold

Demoerne består af i alt fire videoer:

  • Introduktion
    Daniel fortæller om de grundlæggende features i værktøjet. Han kommer ind på, hvordan værktøjet blev udviklet, og hvorfor du har brug for at vide om det.
  • Brug af scripts i Tabular Editor
    Scripting giver dig mulighed for at automatisere en lang række opgaver, heriblandt at oprette mål, tilføje beskrivelser, opbygge fælles beregninger, skjule mål og meget mere.
  • Best Practice Analyzer
    Kører din model langsomt? Denne funktion i Tabular Editor giver dig mulighed for hurtigt at gennemgå hele din model og finde områder, der kan forbedres.
  • DevOps
    Når du først har en datamodel, kan du så kontrollere versionerne? Og kan flere mennesker arbejde på den samme datamodel? Ja, er svaret til begge spørgsmål. I denne video kommer Daniel ind på, hvordan du administrerer datamodeller med en DevOps-pipeline.

Se videoerne

1. Introduktion

2. Brug af scripts i Tabular Editor

3. Best Practice Analyzer

4. DevOps

 

Hør mere om mulighederne med Microsoft Power BI eller deltag på vores Power BI kursus.

Relaterede artikler