Skip to content

4 nyheder i Power BI, vi glæder os til

Den årlige Microsoft Ignite-konference løb af stablen i uge 39 og var denne gang online og gratis at deltage i, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Vi har i denne blog samlet de fire Power BI-nyheder, som vi er mest glade for.
5. oktober 2020 twoday kapacity

Premium per bruger

Den største nyhed er uden tvivl, at det bliver muligt at have Power BI Service Premium per bruger, som dermed åbner op for, at alle kan få glæde af Premium features såsom Paginated Reports, Data Flows, XLMA-Endpoint, Deployment Pipelines osv.

Hidtil har man skullet købe en Premium kapacitet på Power BI-servicen for at få adgang, hvilket ikke har været helt billigt, men fra starten af november vil det være muligt at tilkøbe sig disse til en enkel bruger. Tænk på det som en udvidet Pro-licens.

Dette bør give god mulighed for, at små og mellemstore virksomheder kan få fuldt udbytte af Premium features i Power BI og virkelig føle hele Power BI-oplevelsen.

Fra november er dette i Public Preview, hvor rygterne siger, at man kan få det til samme pris som en Pro-licens, men når det går i GA, så bliver prisen helt sikkert en anden. Christopher Finlan har været så flink at skrive et blog post, som svarer på diverse spørgsmål omkring denne feature. Læs det her.

Visuel data prep

Power Query i Power BI havde også en spændende nyhed på programmet. Det bliver senere i år muligt at lave drag & drop-transformationer af dine data i Power Query. Det bør give flere muligheder for at tilgå Power BI som et self-service tool.

Dataflows-1200x604

Det bliver en online implementering til at starte med, hvor man vil kunne bruge funktionaliteten i Power BI dataflows, men den vil også blive tilføjet til Power BI Desktop i løbet af det næste kalenderår.

Power BI Synapse accelerator

Microsofts store satsning på Cloud-siden, Azure Synapse Analytics, bliver tættere og tættere integreret med Power BI.

Den nyeste feature i preview er en opsætning i Synapse, hvor man kan tilvælge, at Synapse skal overvåge de forespørgsler, som bliver sendt fra Power BI ned mod Synapse. Derefter laver Synapse såkaldte Materialized Views, som skaber indholdet af de mest brugte forespørgsler, således at Synapse kan sende data tilbage til Power BI med det samme.

Den lille, men vigtige: Maintain Layer Order

Til slut kan vi nævne en lille ændring i Power BI Desktop, som ikke ser ud af meget, men kan gøre en verden til forskel for udviklingen og brugen af Power BI-rapporter.

Billede3-600x301-1

Når man hidtil har valgt en visualisering, er denne visualisering blevet trukket frem i forgrunden, hvilket giver god mening, da man jo har valgt denne. Der er dog tidspunkter, hvor dette ikke er fordelagtigt, især når man bygger avanceret navigation. Det er nu muligt at få den enkelte visualisering til altid at blive, hvor den er.

Oplæg on demand

Til sidst vil jeg afslutte med at fortælle, at de forskellige indlæg fra Ignite nu findes on demand – så hvis du har lyst, kan du se eller gense de bedste lige her.

Vi anbefaler:

  • Deliver insights where decisions are made with Power BI
  • Building systems of insights for enterprise scale with Power BI and Azure
  • Building real-time enterprise analytics solutions with Azure Synapse Analytics

Overordnet set var det ikke et væld af store Power BI-nyheder, som blev offentliggjort på Ignite, men vi blev vist også forkælet til Business Application Summit tidligere på året (Læs om nyhederne her). Men som du kan se, var der alligevel nogle nyheder, som virkelig fangede vores opmærksomhed.

Hør også mere om Business Intelligence, Power BI eller blive klogere på et Power BI introduktionskursus.

Relaterede artikler