TARGIT lancerer ny abonnementsbaseret prissætning

Fra den 3. september 2018 har TARGIT tilbudt deres software som et månedligt abonnement til nye kunder. Og fra den 1. januar 2019 vil det være den eneste prismodel til nye kunder. Læs her, hvad det betyder for dig, uanset om du er kunde eller ej.

Hvis du allerede er TARGIT-kunde, og din virksomhed har købt licenser på traditionel vis, er den nye prismodel IKKE en økonomisk attraktiv mulighed for dig.

Abonnement vs. køb af licenser

Hvis din virksomhed har købt TARGIT-licenser, hvor I har betalt 100% af software-prisen ved aftalens indgåelse og efterfølgende betalt et årligt maintenance-beløb, så har I en permanent brugsret til TARGIT til evig tid og tilmed på den seneste version – så længe, I har tegnet en software-maintenance-aftale.

Når man har software på abonnementsbasis, så forsvinder brugsretten til TARGIT, hvis abonnementet opsiges. Eventuelle tilkøb foregår derfor også på abonnementsbasis. Det er ikke muligt at kombinere køb af licenser og abonnementsmodellen, hvorfor man også fortsat eksklusivt kan foretage potentielle udvidelser af aftalen på traditionel basis.

Fordelen ved en abonnementsbaseret prismodel er naturligvis, at man kan starte med en lavere investering end ved køb af licenser. Ulempen ved subscription er dog, at man allerede efter en kort årrække (typisk 2-3 år) samlet set har betalt mere end hvis man havde købt TARGIT på almindelige licensvilkår.

Du kan se de nye abonnementsbaserede priser her.

Hvis du allerede ejer TARGIT-licenser

TARGIT vil gerne sikre, at eksisterende kunder har de bedste forudsætninger for at udnytte deres TARGIT-løsning maksimalt, og de lancerer derfor en række tiltag, som udelukkende er til fordel for eksisterende kunder.

Med en opgradering til TARGIT Decision Suite 2018 får man adgang til de nyeste funktionaliteter og features. TARGIT ønsker, at alle kunder kører på den nyeste version, for det giver nemlig udviklerne tid til at kigge fremad og fokusere på at forbedre kommende versioner ud fra kundernes feedback – i stedet for at prioritere tid på at understøtte 5-10 år gamle versioner.

Kapacity vil selvfølgelig gerne hjælpe jer med at opgradere jeres nuværende TARGIT-løsning til seneste version. Versionsopgraderingen er en proces, som typisk kan foretages på under én dag.

Afhængig af jeres version kan der være behov for tilpasning af jeres eksisterende analyser og rapporter for at sikre, at I får glæde af de mange grafiske muligheder, som 2018-versionen byder på.

I kan høre mere om processen og priser ved at udfylde kontaktformularen.

I kan også tilmelde jer TARGITs 2018 Upgrade Workshops, som afholdes i efteråret. Workshoppen har fuld fokus på jeres opgraderede løsning. Bemærk dog, at der er et begrænset deltagerantal på 15 personer, så de enkelte deltagere får mest muligt ud af dagen.

Tilmeld dig her

SE OGSÅ: Webinar om TARGIT 2019

Kapacity og TARGIT afholder webinar den 1. oktober. Her løfter vi sløret for kommende features og muligheder i TARGIT® Decision Suite 2019.
Tilmeld dig her

Opgrader til 2018 og få gratis moduler

Er du eksisterende TARGIT-kunde og vælger at opgradere, tilbyder TARGIT en række moduler i TARGIT Decision Suite kvit og frit og uden efterfølgende årlig software-maintenance-betaling.

Det drejer sig om følgende moduler:

  • Testmiljø til 5 brugere: I kan teste funktionaliteten af jeres løsning på seneste TARGIT-version, FØR I frigiver den i jeres produktionsmiljø.
  • Live dashboard display (Storyboard): Vis en sekvens af opdaterede dashboards med eksempelvis nøgle-KPI’er på fladskærme i jeres organisation.
  • Deep Integration: Få en række unikke muligheder for at udnytte den “embedding”-funktion, som TARGIT tilbyder og udnyt derved “single sign-on” i jeres systemer.

De enkelte moduler repræsenterer dags dato en listepris værdi på DKK 106.000.

Har I behov for konsulentassistance, så I kan få fuldt udbytte af den funktionalitet, som modulerne tilbyder, er I velkomne til at kontakte Kapacity.

Udnyt det fulde potentiale i 2018

I tillæg til ovenstående kører TARGIT også en unik tilbudskampagne på yderligere moduler og TARGIT “consumer”-klienter, som er gældende resten af 2018. Dette er igen forudsat, at man opgraderer sin TARGIT-løsning til den seneste version.

Tilbageværende moduler til TARGIT er; Mobility server (mobile access), Advanced Reporting, Data Discovery og vores database software InMemory.

Modulkampagne gældende til og med 31.12.2018:

  • Køb ét modul og få 15% i rabat

  • Køb to moduler og få 30% i rabat

  • Køb tre moduler og få 45% i rabat

Betal blot maintenance af den reducerede kampagnepris imod normalt af den fulde listepris.

Klientkampagne gældende til og med 31.12.2018:

  • Køb 25 consumer klienter på én gang og få 20% i rabat

Betal blot maintenance af den reducerede kampagnepris imod normalt af den fulde listepris.

Kontakt os vha. kontaktformularen, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

  • Vil du vide mere om TARGITs nye prismodel?

    Udfyld formularen - så kontakter vi dig så hurtigt som muligt.

2018-09-12T14:04:13+00:0012. september 2018|