Online kursus:

Introduktion til Power BI

Tilmeld dig her

Vil du gerne blive bedre til at udnytte de mange muligheder inden for Power BI? Vil du lære at skabe flotte dashboards og rapporter, der giver forretningsindsigt? Det har du nu mulighed for med vores online kursus, hvor du modtager live undervisning, uden du behøver at bevæge dig uden for din dør.

Ligesom et rigtigt kursus

Vi har lavet et online kursus, hvor du remote får både øvelser og en rigtig underviser. Vi tror på at den bedste undervisning er den, der ikke er video, men i stedet en underviser, der live gennemgår materialet.

Der vil max 6 deltagere på holdene, så alle får mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp.

På kurset lærer du at lave din egen datamodel, berige den med beregninger og forretningslogik – samt designe Power BI dashboard og rapporter.

Vi viser dig, hvordan du sammensætter din egen datamodel på baggrund af forskellige datakilder, f.eks. tabeller fra et eksisterende Data Warehouse eller eksterne data i Excel-, CSV-, eller et helt tredje format – du bestemmer selv.

Om Kapacitys Power BI online introduktionskursus

Hovedfokus i kurset ligger på transformering af data, design og justering af datamodellen og dens relationer. Derudover lærer du at berige datamodellen med mere avanceret beregninger. Der vil indgå simple DAX-beregninger i kurset, f.eks. brug af time-intelligence til sammenligning på tværs af perioder.

Endelig lærer du at lave simple og brugervenlige dashboards og rapporter. Med Power BIs super nemme og intuitive brugerflade er det en leg at lave flotte visualiseringer, som sikrer at dine datas budskab bliver forstået hos modtageren. Til slut lærer du, hvordan dine Power BI dashboards og rapporter nemt kan deles med resten af din organisation.

Undervisere
Alle vores undervisere arbejder til dagligt som konsulenter på “rigtige” projekter. Vores viden kommer altså ikke kun fra teori, men også praktisk erfaring.

Det betyder, at vi kan hjælpe dig videre med opsætning af rapporter, design, modeller og hvad du ellers måtte få brug for på din videre BI-rejse.

Kursets indhold

Kurset er bygget op af otte emner. Hvert emne afsluttes med opgaver, som giver hands-on erfaring og mulighed for at arbejde med Microsoft Power BI Desktop på egen hånd.

Dag 1, kl. 9 – 13:

  • Introduktion

  • Hvordan forbinder du til data
  • Hvordan bruger du data bedst muligt – datamodellering
  • Hvordan visualiserer du data

Dag 2, kl. 9 – 13:

  • Hvordan udvider du din datamodel med nye kilder
  • Hvordan laver du beregninger i Power BI
  • Introduktion til Kapacitys rammer for visualisering
  • Hvordan deler du dine dashboards og rapporter på en god og sikker måde

Målgruppe

Kapacitys online Power BI introduktionskursus henvender sig til controllere, analytikere, økonomifolk og alle andre, som – på egen hånd – ønsker indblik i deres data. Vær med online, hvis du også er blevet nysgerrig på fænomenet Power BI.

Kurset henvender sig ikke til brugere, som ønsker at lave rapportering på eksisterende multidimensionelle kuber eller tabulare modeller.

Dato, sted, pris og tilmelding

Kapacitys online Power BI kursus afholdes løbende.

Kurset koster kr. 4000 ex. moms, og der er max 10 deltagere. Bemærk, at vi tilbyder rabat ved flere tilmeldinger, ligesom individuelle og firmaspecifikke forløb også er mulige. Kurset kan også afholdes på engelsk. Kontakt Kapacity Customer Care, hvis du vil vide mere.

OBS: Hvis du tilmelder dig vores introduktion og avanceret kursus samtidigt, giver vi 25% rabat på et af kurserne. Den samlede pris er da kr. 7.000 ex. moms.

Klik på et kursus for at tilmelde dig: