Kapacity søger:

Business Analytics Consultant – med sans for økonomi

Aarhus

Vil du sætte turbo på det faglige? Og vil du hjælpe nogle af Danmarks største virksomheder med at blive bedre til at planlægge og styre deres forretning ved hjælp af datadrevne styringskoncepter? Bliv en del af Danmarks stærkeste team af Business Analytics-konsulenter.

Kapacity er en af Danmarks førende BI-huse. Vi har vokseværk i vores afdeling i Aarhus, og vi søger derfor en kollega til at udvikle de bedste økonomistyringsløsninger. I IBM Planning Analytics-teamet arbejder vi med nogle af Danmarks største virksomheder, og vi er dygtige til det, vi laver – så dygtige at vi er og har været IBM Analytics Partner of the Year i flere år.

Vi hjælper vores kunder med at blive bedre og mere effektive til at planlægge og styre deres forretning ved hjælp af datadrevne, automatiserede og tidssvarende styringskoncepter.

Kan du se dig selv her?

Du bliver en del af vores IBM Planning Analytics-team, som bl.a. udvikler løsninger til finansiel konsolidering, budgettering, forecasting, performance management og omkostningsallokering.

Vi er et uformelt team af konsulenter som lever efter vores mantra ”Quality & Integrity”, samtidig med at vi lægger vægt på at have det sjovt i hverdagen.

Vores løsninger udvikles i tæt samarbejde med kunden og er typisk forankret i økonomifunktionen, men de rækker ud til både salg, produktion og leverance, så vi sikrer sammenhæng og gennemsigtighed i processer og data. Vi tror på, at vores kollektive viden gør teamet dygtigere og bidrager til bedre løsninger for kunderne. Desuden indgår vi i et større hold, som har fokus på andre analytiske discipliner, så der er mange dygtige kollegaer at trække på, lære fra og sparre med.

Vil du have:

Turbo på det faglige!

Hos Kapacity er vores medarbejdere kendt for at have et skyhøjt fagligt niveau. Samtidig med at vi har det godt socialt med mange interne arrangementer.

Lækre kontorer!

Kapacity har lækre og moderne kontorer centralt placeret i København, Aarhus og Kolding.

Tid til fordybelse!

Vi har otte årlige fagdage med idéudveksling, udvikling og sparring.

Uddannelse!

Hos Kapacity får du mulighed for efteruddannelse og certificeringer.

Attraktiv lønpakke!

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med branchens bedste bonusordning.

Fantastisk kaffe!

Hos Kapacity har du adgang til fitness, frugt og fantastisk god kaffe.

Og kan du sætte flueben her?

  • Har en økonomisk baggrund med et par års erfaring fra revisionsbranchen eller en økonomifunktion som f.eks. financial controller eller business controller
  • Har kendskab til økonomistyring og forskellige forretningsprocesser. Kendskab til eller erfaring med finansiel konsolidering er et plus
  • Elsker at bruge regneark eller andre værktøjer til løse arbejdsmæssige udfordringer. Du har bygget en del modeller og vil gerne tage det et skridt videre
  • Vil prøve kræfter med konsulentverdenen, hvor du får mulighed for at løse forskellige problemstillinger for mange interessante og forskellige kunder sammen med dine dygtige kollegaer
  • Du får energi af vekselvirkningen mellem samvær og sparring med kollegaer og kunder og den selvstændige indsats på kontoret
  • Som person får du ultimativ jobglæde, når du i samarbejde med kolleger finder frem til de bedste løsninger for kunden. Du har en praktisk tilgang til at løse opgaverne og et stålsat fokus på at skabe værdi for kunden i praksis

Vores løsninger baserer sig på IBM Planning Analytics (tidligere Cognos TM1), og vi har ofte et Microsoft-baseret Data Warehouse i ryggen samt IBM Cognos Analytics eller Microsoft Power BI med som rapporteringsværktøj. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med disse værktøjer, da vi sørger for den nødvendige tekniske oplæring.

Så send os din ansøgning nu

Rammer ovenstående beskrivelse inden for skiven, og kan du matche vores ekstraordinære drive og motivation, så er du den, vi søger.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så ansøg i dag!

Du ansøger ved at klikke på knappen nedenfor. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Stillingen er til vores kontor på havnen i Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Tang på 26 30 90 04 eller på mail mt@kapacity.dk.
Vi glæder os til, at du bliver en del af teamet.

Ansøg nu!

Er jobbet som Business Analytics Consultant hos Kapacity noget for dig? Ansøg nu ved at klikke på knappen nedenfor. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.