Få inspiration, når vi sætter fokus på integreret forretningsplanlægning – og hør, hvordan Sønderjysk Forsikring og Orifarm har moderniseret deres budgetteringsproces.
Et budget er ofte sammensat af flere elementer med forskellige detaljegrad. Mange budgetter er bundet sammen af en eller flere Excel-modeller, der kræver vedligehold, afstemninger og manuel flytning af data.
Det ved du godt som CFO eller medarbejder i en økonomifunktion, og du ved også, at budgetprocessen kan være en tung og langsommelig affære.
Trine Hauge Christensen, Økonomidirektør hos Sønderjysk Forsikring, og Jesper Kisby, Head of Financial Planning i Orifarm, deler ud af deres erfaringer, når vi holder formiddagsbriefing onsdag den 25. januar fra kl. 9 – 12 på Hindsgavl Slot ved Lillebælt.
Trine fortæller om Sønderjysk Forsikrings løsning, som har givet store effektivitetsgevinster og bedre indblik i forretningens udvikling. Hun fortæller også om, hvordan løsningen spiller upåklageligt sammen med Sønderjysk Forsikrings egne systemer og bl.a. henter data automatisk fra deres forsikringssystem, finans og HR.
Du kan også høre Jesper fortælle om, hvordan Orifarm rolling forecast-løsning har givet store effektivitetsgevinster og bedre indblik i forretningens udvikling. Han fortæller også om, hvordan Orifarm har integreret deres fremtidige Performance Management platform med deres dataplatform og rapporteringen i Power BI.
Program:
Morgenbrød
- Velkomst
twoday kapacity:
-
- vores take på udfordringerne med budgettering og forecast
- lidt inspiration med PowerBI og AI integration
-
Case: Sønderjysk Forsikring ved Trine Hauge Christensen, økonomidirektør
Case: Orifarm ved Jesper Kisby, Head of Financial Planning
Afslutning og sandwich
Arrangementet afholdes på Hindsgavl Slot ved Lillebælt. Der vil være morgenmad fra 8.30-9. Efter arrangementet byder vi på en sandwich.
Deltagelse er fuldstændig uforpligtende, og du tilmelder dig ved at udfylde formularen.