Projekbeskrivelse

Fart og stabilitet øger
indtjeningen hos !Solid

– for herremodevirksomheden !Solid slår hurtig og præcis
rapportering om salg og lagerstatus direkte igennem på bundlinjen.

Læs mere her

!Solids Business Intelligence-løsning består af et Microsoft-baseret Data Warehouse og en TARGIT frontend, som fødes med data fra virksomhedens Microsoft Dynamics NAV ERP-system. Sidstnævnte benyttes desuden som retail-løsning i !Solid’s butikker.

Business Intelligence-løsningen fokuserer på salgsopfølgning, blandt andet med daglige, ugentlige og månedlige rapporter på salgs- og lagerstatus i butikkerne.

Baggrund for beslutning om ny løsning

Frem til slutningen af 2013 kørte !Solid på ældre versioner af Microsoft Dynamics NAV og TARGIT.

Jan Hansson, der er IT-Developing Manager hos !Solid, fortæller: ”Vores gamle løsning led under voldsomme performanceproblemer. F.eks. var det ikke ualmindeligt, at vi skulle vente både tre og fire timer på en rapport, og i grelle tilfælde var en rapport, som var sat i gang ved butikkernes lukketid, ikke klar, når vi mødte på kontoret næste morgen.”

Den ældre version af TARGIT var desuden forbundet med en del begrænsninger i forhold til !Solid’s ønsker på Business Intelligence-fronten.

På den baggrund besluttede !Solid at opgradere deres Microsoft Dynamics NAV og TARGIT til nyeste versioner.

!Solids nye løsning

!Solid valgte Kapacity som partner på den nye Business Intelligence-løsning. Inden opgraderingen af Dynamics NAV fandt sted, udviklede Kapacity et nyt Data Warehouse i en pilotbutik. På den måde var Data Warehouse-strukturen og rapporteringen klar, når de enkelte butikker fik opgraderet deres Dynamics NAV.

En anden fordel med det nye Data Warehouse er, at man har fået bedre datastruktur i både Dynamics NAV og TARGIT.

TARGIT blev opgraderet til nyeste version, og Kapacity udviklede et sæt standardrapporter, som blandt andet benyttes til at benchmarke butikker og lande mod samme periode sidste år. De nye rapporter benytter sig af den ”dynamiske periode”-funktionalitet, som de nyere versioner af TARGIT tilbyder.

Rapporterne genereres automatisk og sendes efterfølgende til !Solid’s ejere, ledelse og butikschefer, som bruger indholdet til at træffe de rigtige beslutninger om f.eks. tilbud og udsalg. Rapporterne er et vigtigt værktøj, der giver en god situationsfornemmelse af hvor det går godt – og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed.

”De nye rapporter fungerer rigtig godt. Rapporteringen tager højst et kvarter nu, hvor vi tidligere måtte vente tre til fire timer – så det er slut med den langsomme rapportering. De nye rapporter rammer desuden de faktiske tal langt bedre end de gamle”

– Jan Hansson, IT-Developing Manager 

Samarbejdet med Kapacity

!Solid’s Business Intelligence-projekt har været en stor succes. Virksomheden har fået en stabil og hurtig løsning, som opfylder alle de krav man havde, inden projektet gik i gang:

”Projektet har bare spillet fra dag ét,” siger Jan Hansson og tilføjer: ”Vi er meget tilfredse med Kapacity og det produkt, vi har fået ud af samarbejdet.”

!Solid har tilknyttet en fast konsulent fra Kapacity, og Jan Hansson og hans kollegaer er glade for samarbejdet:

”Det fungerer super godt med konsulenten fra Kapacity. Han er rigtig god at sparre med i forhold til forskellige udfordringer og løsningsforslag – og så er han er en stabil mand, der aldrig laver fejl,” slutter Jan Hansson.

Om !Solid

!Solid er en del af Conseptor, som er en af Skandinaviens største tekstilvirksomheder og står bag mærkerne Desires, Peppercorn, Tailored, Oxmo – og altså !Solid, som pt. er et af de hotteste mærker til modebevidste mænd mellem 18 og 30 år.

Tøjet sælges i mange europæiske lande via ca. 2.000 eksterne butikker. I Danmark, Norge og Sverige sælges tøjet fra mere end 50 multi-brand butikker under navnet !Solid.

Læs mere om !Solid på deres hjemmeside.