Projekbeskrivelse

Saint-Gobain Distribution Denmark, specialist i engrosdistribution af udstyr og værktøj til den danske bygge- og VVS-branche, havde et ønske om et smartere og mere effektivt værktøj til overvågning af forskellige forløb i afdelingerne samt til prognoser og revisioner.

”Med mere end 300 afdelinger i hele Danmark var dataindsamling en lang og meget arbejdstung proces med hundredvis af regneark og andet data, der skulle valideres og konsolideres enkeltvis. Det var komplekst og yderst krævende,” forklarer Lars Andreassen, der er Chief Controller hos Saint-Gobain Distribution Denmark.

Integration med nyt system

På baggrund af mange års gode erfaringer med Kapacity og IBM Cognos Business Intelligence-software blev løsningen en udvidelse af deres eksisterende BI-løsning, således at IBM Cognos Planning til håndtering og analyse af historiske data, budgettering samt udarbejdelse af prognoser blev integreret med det eksisterende system.

“IBM Cognos Planning er en moden og meget respekteret løsning, som nemt integreres med IBM Cognos Business Intelligence til en omfattende analyseløsning” siger Lars Andreassen

Læs om IBM Planning Analytics

Manuelt arbejde blev elimineret

Med den nye løsning på plads har Saint-Gobain Distribution Denmark været i stand til at udfase hundredvis af regneark og eliminere det meste af det manuelle arbejde, som var nødvendigt for at udarbejde budgetter og prognoser. Længden af prognoseprocessen er skåret ned fra én måned til højst et par dage, hvilket har givet virksomheden mulighed for at udarbejde fire løbende prognoser årligt.

“Kvartalsvise prognoser giver os meget bedre kontrol over afdelingernes budgetter, idet vi kan revidere dem med de nyeste data,” forklarer Lars Andreassen. “Hvis der er væsentlige afvigelser mellem de planlagte og faktiske udgifter, kan vi hurtigt identificere problemerne og reagere for at bringe tingene tilbage på sporet.”

Eksperterne blev sparringspartner

Projekt blev gennemført med eksperthjælp fra Kapacity, som Saint-Gobain Distribution Denmark har et langvarigt samarbejdsforhold med.

“Kapacity har været en af vores mest betroede teknologipartnere i flere år. Deres projektstyringsmetode er meget effektiv og sikrede, at IBM Cognos Planning-løsningen blev implementeret hurtigt. Kapacity gjorde et fremragende job ved at hjælpe os med at skabe en løsning, som integrerer problemfrit med vores eksisterende Business Intelligence-miljø,” afslutter it-direktør Jesper Clausen.