Skip to content

Alumeco træffer bedre beslutninger på baggrund af BI

Case: Alumeco

Alumeco har løbende udviklet sig til en virksomhed, der har styr på deres data og kan træffe beslutninger på baggrund af deres indsigt i data. Senest er en churn prediction-model kommet til, som giver nye indsigter i kundedata.

case-alumeco-grid

Data skaber indsigt

 

Aluminiumsgrossisten Alumeco har haft Kapacity som fast samarbejdspartner de seneste syv år. I den periode er de gået fra ikke at have noget BI til i dag at have opbygget et Data Warehouse med syv kuber og Targit som frontend.

Det har ifølge Anne Stenz Jørgensen, Group Business Partner i Alumeco, gjort, at de træffer bedre beslutninger på baggrund af deres indsigt i data:

”Når vi får indsamlet, kombineret og visualiseret data, bliver vi meget hurtigere bevidste om, hvor vi gør det godt, og hvor vi kan gøre det bedre. Det har været en stor gevinst, at vores sælgere og resten af forretningen hurtigt kan finde en rapport og se, hvor vi kan forbedre os.”

 
twoday-kapacity-situation-4-1280

Stabil proces gør det nemmere for slutbrugeren

Siden samarbejdet mellem Kapacity og Alumeco blev indledt, har det været en lang, stabil udviklingsproces, hvor Kapacitys konsulent har været i kontakt med Alumeco ca. en gang om måneden, og hvor der gradvist er lagt mere og mere på ud fra Alumecos behov.

I starten var der f.eks. kun en kube med fokus på salg, men over årene er der blevet tilføjet BI-løsninger med fokus på lager, logistik, produktion, finans og HR. Anne Stenz Jørgensen siger om den løbende udviklingsproces:

”Det har været nemmere for vores slutbrugere, at de ikke har skullet forholde sig til en masse nyt på en gang, men at det har været en mere glidende proces med de løbende opdateringer.”

Alumeco´s resultater med BI

Alumecos arbejde med BI har hjulpet forretningen på en lang række områder. Blandt andet kan nævnes:

Enorm tidsbesparelse

Før blev kunderapporter brygget af medarbejdere i Excel. I dag kan de trække en rapport og vise den ude ved kunden på en iPad. Den frigivne tid hos medarbejdere bliver brugt på mere værdiskabende aktiviteter som at opsøge nye kunder eller have mere tid til at varetage eksisterende kunder.

Mindre lager, mindre pengebinding

”Hver gang vi reducerer vores lager, tjener vi penge,” siger Anne Stenz Jørgensen. Og efter Alumeco begyndte at få større indsigt i deres lageraktivitet ved hjælp af BI, er deres lageromsætningshastighed øget markant.

Bedre indsigt i data gør det nemmere at træffe strategiske beslutninger

Når Alumeco i dag skal træffe overordnede beslutninger, har de et solidt datagrundlag at træffe beslutningerne ud fra. Det giver en stor tryghed at basere vigtige beslutninger data frem for sin mavefornemmelse.

Churn-model sætter gang i nye initiativer

I løbet af foråret har Alumeco samarbejdet med Kapacity om at implementere en churn-model, så det er muligt for Alumeco på baggrund af historisk data at få indsigt i, hvor stor sandsynlighed der er for, at kunder forlader dem – og gøre tiltag for at forhindre det.

”Vi begyndte primært, fordi vi var nysgerrige, ikke fordi vi havde et egentligt problem. Men vi har sælgere, der altid har brug for mere data til at træffe de rigtige beslutninger,” siger Anne Stenz Jørgensen.

I løbet af processen opnåede Alumeco en række nye indsigter på baggrund af churn prediction. Blandt andet fandt Anne Stenz Jørgensen og Alumeco ud af, at der er stor chance for, at nye kunder churner, og at der går forholdsvist lang tid, før Alumeco opnår kundeloyalitet. Det har fået Alumeco til at handle på baggrund af denne viden:

”Vores nye viden har gjort, at vi nu er gået i gang med at udarbejde en samlet strategi for nye kunder, så vi kan forsøge at gøre tiltag for at beholde denne type af kunder,” siger Anne Stenz Jørgensen.

twoday-kapacity-situation-25-1280

Churn score bliver koblet sammen med BI

Konkret bliver der udregnet en churn-score for hver enkelt kunde, som Kapacitys Data Scientist sender ind i Alumecos Data Warehouse. Herefter trækker Anne Stenz Jørgensen det over i Alumecos frontend-værktøj Targit, hvor hun kan parre det med forskellige measures og dimensioner.

”Når vi parrer churn-procenten med vores BI, giver det os overblik over, hvilke kunder det giver mening at kontakte. For nogle kunder er mere vigtige end andre, og her har vi gode historiske data, så vi kan se, hvad vi får af værdi af vores kunder over tid,” siger hun.

Næste skridt for Alumeco er at få bygget visuel rapportering op omkring churn prediction. Derefter ser de på at udvide scope til at inkludere flere kunder i flere lande. Anne Stenz Jørgensen har været rigtig glad for processen:

”Det er en fornøjelse, at jeg behøver at gøre så lidt. Kapacitys Data Scientist har været utrolig selvkørende, men har samtidig opdateret løbende med statusmøder, så vi har kunnet følge med i, hvad der sker og få det integreret i vores nuværende setup.”

Hvem er Alumeco?

Alumeco er en international handelsvirksomhed med næsten 1.000 ansatte globalt. Alumeco er grundlagt i 1983 med hovedsæde i Odense og leverer aluminiumsløsninger til den metalforbrugende industri. De råder over et af Nordeuropas største aluminiumslagre og har en række datterselskaber i Europa, Nordamerika og Kina.

Alumeco