Skip to content

Få det fulde overblik over dit datalandskab

Arbejdet med data og BI er i stigende grad blevet afgørende for virksomheders succes, da det giver essentielle indsigter og danner beslutningsgrundlag for forretningen. Det betyder samtidig, at du og din virksomhed har behov for at have en klar strategisk plan for brugen af data.

Med twoday kapacitys Data Assessment giver vi dig det fulde overblik over din virksomheds eksisterende data- og BI-modenhed. Vores Assessment belyser udfordringerne i jeres nuværende setup og giver dig samtidig konkrete og eksekverbare anbefalinger til løsninger.

Eksekveringen af anbefalinger samler twoday kapacity i et Roadmap, der er din overordnede køreplan. Roadmappet skabet en rød tråd på tværs af teknik, forretning og strategi og fortæller jer, hvor I skal hen med data og hvordan.

Hvorfor et Data Assessment?

Forestil dig, at du skal bygge en ny 1. sal på dit hus. Efter beslutningen er taget, kribler det sikkert i fingrene for at komme i gang. Men uden en række overvejelser om nuværende og fremtidige behov, samt en overordnet plan for byggeriet, bliver resultatet sjældent godt.

Det samme gør sig gældende, når du skal accelerere den digitale agenda og transformere dit eksisterende datalandskab. Hvis resultatet skal blive succesfuldt, bliver du nødt til at gøre en række grundige overvejelser om, hvordan du vil indrette din ’1. sal’ – det fremtidige datalandskab – så det bedst muligt løser de nuværende og fremtidige udfordringer og behov, som din virksomhed står overfor.

Med et Data Assessment analyserer og kortlægger twoday kapacity fundamentet for din første sal. Vi laver en tilstandsrapport over dit eksisterende datalandskab og giver anbefalinger til, hvordan du skal gribe opgaven med at bygge din 1. sal an.

Vi fokuserer på at opbygge lige netop den 1. sal, der passer bedst til jeres krav og brugere, frem for at bygge den mest avancerede teknologiske løsning. Samtidig gør vi klar til, at der kan bygges videre på huset i fremtiden, når forretningen udvider sig, og nye teknologiske muligheder opstår.

"twoday kapacitys Data Assessment endte med at blive beslutningsgrundlaget for, hvad der skulle ske. Vi brugte den til at se, hvordan vores as-is ser ud – både organisatorisk og teknisk – den forstod, hvor vi gerne ville hen, og den fortalte os, hvad der skulle til for at nå derhen. Den var guld værd, både som proces, men også som resultat."

Birthe Boysen, Business Analysis Director hos Wrist, verdens største ship supply-leverandør

Processen for et Data Assessment & Roadmap

1. Vi analyserer din modenhed

Sammen finder vi frem til, hvor (moden) din virksomhed er data- og forretningsmæssigt, så du står på et solidt fundament, inden arbejdet med at udbygge eller opgradere jeres nuværende datalandskab begynder. Her dykker vi ned i jeres forretningsmæssige kompetencer med interviews af nøglepersoner på tværs af afdelinger for at forstå behov såvel som udfordringer. Samtidig foretager vi tekniske deep-dives ned i jeres nuværende datalandskab og sammenholder dette med vores erfaringer.

2. Vi kommer med anbefalinger

På baggrund af modenhedsanalysen nedbryder, analyserer og udarbejder Kapacity anbefalinger, der kan afhjælpe eksisterende udfordringer og forbedre eksisterende styrker. Anbefalingerne er både high-level og detaljerede. De er grupperede i forskellige temaer og genrer både for teknik og forretning. Fælles er, at de alle er eksekverbare baseret på vores erfaringer – ikke bare buzzwords.

3. Vi prioriterer og udarbejder et endeligt roadmap

Sammen med jer lægger vi en konkret og detaljeret plan for, hvordan twoday kapacitys tekniske- og forretningsmæssige anbefalinger kan implementeres i din virksomhed. Roadmappet danner en rød tråd mellem de mange variable på tværs af teknik, forretning og strategi, så I får et overblik over afhængigheder og sammenhæng. Det giver samlet set en køreplan og en tidsramme for jeres datarejse, der hjælper jer med at realisere den fulde værdi af jeres data og BI-løsninger.

twoday-kapacity-situation-34-800

Baseret på twoday kapacitys Data Operating Model

Tilgangen såvel som udarbejdelsen af vores Data Assessment tager udgangspunkt i twoday kapacitys Data Operating Model – et framework udarbejdet i samarbejde mellem udviklere, arkitekter og rådgivere, der alle har mange års erfaring med at implementere komplekse og værdiskabende dataløsninger hos nogle af Danmarks største virksomheder.

Vores Data Operating Model (figur) tager udgangspunkt i seks overordnede områder i din virksomhed, der alle er essentielle for en succesfuld implementering og værdiskabelsen heraf. Formålet med modellen er at sikre, at alle værdiskabende variable medtages i refleksionen og analysen af datamodenheden. Derfor anvendes vores Data Assessment også som skabelon for bl.a. modenhedsanalyse, reviews, for-analyser etc.

Hent guiden: Sådan er din vej til en moderne dataplatform

Guiden giver en step-by-step beskrivelse af, hvordan du implementerer en ny, moderne cloud dataplatform i din virksomhed – fra de første analyser af jeres nuværende data- og forretningsmiljø til det endelige roadmap for implementeringen af dataplatform.

twoday-ebook-ipad-vertical-mockup-thank-you-page-moderne-dataplatform

Vil du i gang? Det vil vi også

Gør som en lang række af landets mest ambitiøse virksomheder:
Udfyld formularen eller tag fat i Søren – så kan vi tage en god snak om jeres udfordringer og drømme.

Søren Toft Joensen

Partner & CCO
stj@kapacity.dk
26 30 90 01