Kapacity nomineret til Microsoft Partner Awards

Kapacity er med i opløbet om at blive årets Data & Analytics Partner, når Microsoft uddeler deres Partner Awards den 2. november.

Torsdag den 2. november afholdes Microsoft Partner Awards 2017 i Microsofts hovedkontor i Lyngby. Her fejrer Microsoft deres partnere med uddeling af priser i en lang række forskellige kategorier.

Den vigtigste kategori er selvfølgelig Data & Analytics – i hvert fald for Kapacity – og vi er nomineret i kategorien sammen med to andre Microsoft-partnere.

Hos Kapacity er vi selvsagt pavestolte af nomineringen, som er en kæmpe cadeau til vores fantastiske kollegaer, der hver dag hjælper danske virksomheder med at få bedre indblik i forretningen.

Spændingen udløses som nævnt allerede torsdag den 2. november. Indtil da er vi glade for alt fra positive tanker til krydsede fingre. På forhånd tak.

2017-10-25T13:00:33+00:00 25. oktober 2017|