Kapacity deltager i projektet #DataForBusiness

På kun 20 minutter kan du gratis teste din virksomhed og se, hvad I kan få ud af at bruge data til at udvikle jeres forretning. Din virksomhed kan opnå store fortjenester og øge konkurrenceevnen ved at udnytte de data, som I ligger inde med.

Kapacity og en række andre virksomheder samt forskningsinstitutioner er gået sammen med Dansk Industri om projektet ”#DataForBusiness”, som løber over 12 måneder. Projektet skal øge anvendelsen af data i dansk erhvervsliv, da tal fra EU viser, at Danmark er førende inden for digitalisering, men ikke ift. brugen af virksomhedens egne data – her ligger vi faktisk lavere end de omkringliggende lande. Initiativet skal rette op på det og øge de danske virksomheders konkurrenceevne.

I forbindelse med projektet er der udviklet en online test. Testen giver virksomheder mulighed for let at teste, hvordan de kan bruge allerede eksisterende data til at videreudvikle og optimere deres forretning. Udover at testen skaber et overblik over virksomhedens data og dataanvendelse, giver den også et godt overblik over virksomhedens styrker og svagheder. Efter man har taget testen, har man mulighed for at få yderligere hjælp af f.eks. Kapacity, hvor vi dykker endnu dybere ned i, hvor anvendelse af virksomhedens data kan have potentiale.

Yderligere får du adgang til de nyeste, forskningsbaserede værktøjer og individuel, branche og performance benchmark.

Test din virksomhed, og læs mere om projektet på dataforbusiness.org

2017-09-11T10:47:44+00:00 8. september 2017|